Sport N' Mind
Trivselsmåling

Et valideret måleredskab til systematisk trivselsmonitorering

Sport n’ Minds trivselsmåling bygger på et samlet psykologisk måleinstrument, udviklet og sammensat af Esben Holm Madsen specifikt til anvendelse i talent- og elitefodbold.

Måleinstrumentet samler etablerede forskningsbaserede måleredskaber inden for mental trivsel, oplevet stress og psykologiske behov i én samlet spørgeramme.

Formålet er ikke alene at registrere spillerens aktuelle trivsel, men at skabe et systematisk grundlag for at følge udvikling over tid, identificere ændringer og mønstre og kvalificere forståelsen af de psykologiske forhold omkring spilleren.

Den samlede spørgeramme har været anvendt i forskningssammenhæng og i en omfattende trivselsundersøgelse gennemført over en toårig periode blandt spillere fra størstedelen af de danske Liga 1- og Liga 2-akademier. Det har genereret et substantielt empirisk datagrundlag fra den population og sportslige kontekst, som måleinstrumentet er udviklet til at monitorere.

På baggrund af dette datagrundlag har Martin Stolpe Andersen gennemført den statistiske validering af den samlede spørgeramme.

Hvad måler vi?

Den samlede spørgeramme kombinerer flere etablerede forskningsbaserede måleredskaber og psykologiske konstruktioner.

Mental trivsel – WHO-5 Well-Being Index

WHO-5 anvendes til at belyse spillerens subjektive mentale trivsel gennem fem spørgsmål relateret til blandt andet positivt humør, energi, aktivitet og generelt velbefindende.

Oplevet stress – Perceived Stress Scale (PSS)

PSS anvendes til at belyse graden af oplevet stress og i hvilken udstrækning spilleren oplever aktuelle krav og situationer som belastende, uforudsigelige eller vanskelige at håndtere.

Psykologiske behov – Self-Determination Theory

Spørgerammen inddrager desuden centrale psykologiske konstruktioner med afsæt i Self-Determination Theory og Basic Psychological Needs:

  • Need Support
  • Need Thwarting
  • Need Indifference
  • Autonomy Support
  • Autonomy Frustration
  • Competence Satisfaction
  • Competence Frustration
  • Relatedness

Kombinationen gør det muligt at bevæge sig fra en registrering af hvordan spilleren har det til en mere systematisk forståelse af hvilke psykologiske forhold der kan være relevante for det observerede mønster.

Trivsel
Stress
Psykologiske behov
Kontekst

Fra etablerede måleredskaber til ét samlet måleinstrument

WHO-5, PSS og de øvrige anvendte psykologiske skalaer og konstruktioner er eksisterende forskningsbaserede måleredskaber.

Det særlige ved Sport n’ Minds tilgang er sammensætningen af disse elementer til ét samlet måleinstrument målrettet systematisk trivselsmonitorering i talent- og elitefodbold. Sammensætningen er udviklet af Esben Holm Madsen.

Den samlede spørgeramme har efterfølgende været anvendt over en toårig periode blandt spillere fra størstedelen af de danske Liga 1- og Liga 2-akademier og har dermed genereret et omfattende empirisk datagrundlag. På baggrund af dette har Martin Stolpe Andersen gennemført den statistiske validering af den samlede spørgeramme.

Forskningsbaserede måleredskaber
Samlet spørgeramme
2 års anvendelse i Liga 1 & Liga 2
Statistisk validering

Monitorering frem for enkeltstående målinger

Sport n’ Minds tilgang bygger på, at trivsel ikke bør forstås ud fra ét enkelt datapunkt.

Gentagne målinger gør det muligt at følge udviklingen over tid og identificere ændringer og mønstre på spiller-, hold- og miljøniveau.

Resultaterne skal samtidig forstås i deres konkrete kontekst. Faktorer som eksempelvis spilletid, udtagelse, skader, skolebelastning, kontraktforhold, ændringer i trænerteamet, konkurrence om positioner og sociale dynamikker kan være relevante i fortolkningen.

Målingen er derfor begyndelsen på en analyse – ikke konklusionen.

Monitorér
Analysér
Forstå
Intervenér
Handl
Følg op

Et beslutningsgrundlag – ikke en diagnose

Sport n’ Minds trivselsmåling er et systematisk monitorerings- og beslutningsstøtteværktøj.

Måleinstrumentet er ikke et diagnostisk redskab og kan ikke stå alene som vurdering af den enkelte spillers mentale sundhed.

Resultaterne skal fortolkes i sammenhæng med den konkrete sportslige og menneskelige kontekst og anvendes som grundlag for kvalificeret analyse, dialog og – hvor relevant – målrettede indsatser.

Trivselsmonitorering

Vælg den monitoreringsmodel, der passer til jeres klub

Trivselsmonitoreringen findes i to modeller. Begge bygger på den samme validerede spørgeramme – forskellen er, hvor detaljeret klubben arbejder med resultaterne. Vælg ud fra jeres organisation, ressourcer og trivselsstrategi.

Model 1

Anonym og aggregeret

Forstå det store billede.

Klubben får samlede indsigter i trivsel på hold-, årgangs- og organisationsniveau – uden adgang til svar, der kan henføres til den enkelte spiller.

  • Indsigt på hold- og årgangsniveau
  • Trivselstendenser i hele organisationen
  • Forebyggende interventioner
  • Ingen identificerbare individuelle resultater
Fordele og dataansvar
  • Se mønstre i trivsel, stress og psykologiske behov på tværs af hold.
  • Følg udvikling og tendenser over tid.
  • Find områder, hvor forebyggende eller organisatoriske indsatser giver mening.
  • Giv trænere og ledelse et evidensbaseret beslutningsgrundlag.
  • Styrk trivselsmiljøet uden at identificere den enkelte spiller.

Resultaterne vises samlet, med passende sikring mod at enkeltpersoner kan genkendes – også i små grupper. Klubben har ansvaret for lovlig databehandling, mens Sport n' Mind leverer den tekniske platform.

Model 2

Individuel og identificerbar

Forstå den enkelte.

Autoriserede trivselsfagpersoner i klubben kan se, hvilke spillere der kan have brug for ekstra støtte eller opfølgning.

  • Individuel indsigt i trivsel
  • Målrettet opfølgning
  • Personlige interventioner
  • Begrænset adgang for autoriserede fagpersoner
Fordele og dataansvar
  • Find spillere, der oplever stress eller nedsat trivsel.
  • Skab grundlag for individuelle samtaler og målrettede indsatser.
  • Følg den enkeltes trivsel over tid.
  • Kombinér individuel opfølgning med samlede holdindsigter.
  • Styrk en proaktiv og personlig trivselsindsats.

Fordi svarene kan knyttes til den enkelte spiller, kræver modellen nogle ekstra databeskyttelsestiltag. De er beskrevet herunder.

Hvad kræver individuel monitorering?

Her er de praktiske rammer, klubben sætter op, når svarene kan knyttes til den enkelte spiller.

1. Formål og retsgrundlag

Klubben definerer og dokumenterer formålet med at indsamle identificerbare trivselsdata. Et forslag:

"Klubben gennemfører individuelle trivselsmålinger for at opdage og forebygge nedsat trivsel, give relevant individuel støtte og forbedre det samlede trænings- og trivselsmiljø. Individuelle svar bruges ikke til udtagelse, spilletid, præstationsvurderinger eller kontraktmæssige beslutninger."

Klubben fastlægger desuden:

  • Et lovligt behandlingsgrundlag efter GDPR artikel 6.
  • En relevant undtagelse efter GDPR artikel 9, hvis der behandles helbredsoplysninger.
  • En gyldig samtykkeprocedure, hvis samtykke er grundlaget – herunder ordninger for mindreårige.
2. Ansvarlige personer og adgang
  • Udpeg en kvalificeret trivselsfagperson med ansvar for individuel opfølgning.
  • Fastlæg, hvem der må se individuelle svar.
  • Begræns adgangen til autoriserede personer.
  • Trænere og ledelse ser som udgangspunkt kun samlede indsigter.
3. Fortrolighed og opfølgning
  • Lav procedurer for individuel opfølgning og for alvorlige bekymringer.
  • Afklar, hvornår forældre eller andre fagpersoner skal inddrages.
  • Fastlæg regler for fortrolighed, opbevaring og sletning.
  • Sørg for relevant datasikkerhed og databehandleraftaler.
4. Risikovurdering
  • Dokumentér en risikovurdering af databeskyttelsen.
  • Vurdér, hvorfor identificerbare frem for anonyme data er nødvendige.
  • Afklar, om der skal laves en konsekvensanalyse (DPIA), og gennemfør den, hvor det kræves.
  • Dokumentér tiltag, der mindsker de identificerede risici.
Samtykke ved deltagelse

Hvis samtykke er det valgte grundlag, kan Sport n' Mind understøtte en samtykkeproces lige før hver måling. Spilleren får information om formålet og behandlingen af sine data og bliver bedt om aktivt at give samtykke.

Deltagelse er frivillig, og samtykket skal dokumenteres og kunne trækkes tilbage. Hvor det kræves, inddrages forældre eller værge. Så indhentes samtykket i forbindelse med hver måling i stedet for kun at bygge på et tidligere givet samtykke.

Et afkrydsningsfelt alene opfylder ikke alle krav i GDPR – det er én del af klubbens samlede databeskyttelsesarbejde.

Metode og dokumentation

Forskningsreferencer og dokumentation tilføjes løbende for:

  • WHO-5 Well-Being Index
  • Perceived Stress Scale (PSS)
  • Self-Determination Theory
  • Basic Psychological Needs og de anvendte konstruktioner
  • Det toårige danske datagrundlag fra Liga 1- og Liga 2-akademimiljøer
  • Publikationer og forskningsresultater baseret på datagrundlaget
Esben Holm Madsen

Udvikling og sammensætning af den samlede spørgeramme.

Martin Stolpe Andersen

Statistisk validering af den samlede spørgeramme.